I forhold til vores tidligere udmeldte information har entreprenøren ændret på rækkefølgen af arbejdet. De har startet på grundejerforeningens strandengsgrund nedenfor Klørgrund og bevæger sig hen mod Gaasehagevej og indsejlingen til Øer Maritime. Først til sidst vil arbejdet nedenfor Øreflippen, Øreflak og Øreringene blive etableret. Det skyldes bl.a. en mindre ændring af digets placering p.gr.a. havets erodering i 2023/24 af stranden neden for stien mellem Øreflippen og Øreflak (Øregangen). Ligesom det også vil medføre en mindre ændring af udløbet fra det gamle dræn omkring Øreflippen.
Om alt går vel, så forventes diget at være færdigbygget her i foråret – og i hvert fald inden sommerperioden sætter ind. Det skyldes et usædvanligt godt vintervejr, men også en dygtig og effektiv entreprenør."

