Ved årets udgang udløb klagefristen over drænprojektet, som blev vedtaget på foreningens generalforsamling den 25. maj 2024. Inden da havde projektet været ude i en 6-ugers høringsfase. Herunder kom der et mindre ændringsforslag om tilknytning af et ekstra område på Øreflippen, som vil blive forbundet til det gamle dræn. Bestyrelsen sagde OK til forslaget og fik det indbygget i det endelige drænprojekt. Der har heldigvis ikke været en eneste indsigelse, hvorfor projektet er parat til at blive skudt i gang her i det nye år.

Først i det nye år vil vi sammen med entreprenøren holde et planlægnings møde, og herunder lave en tidsplan for projektets endelige gennemførelse her i 2025. Lige så snart vi ved mere konkret, vil vi orientere herom på vores hjemmeside og i mails til de berørte grundejere. Vi håber, at arbejdet kan udføres i forlængelse af etableringen af højvandsdiget, idet det er samme entreprenør, som står for projekterne.

Nedenfor kan man se kortet over det sydlige dræn med ændringen/tilføjelsen.