Fredag i efterårsferien kørte entreprenøren de sidste maskiner i hus.

Inden da er systemet blevet testet igennem. Vi kan glædeligvis konstatere, at drænet fungerer som forventet.

Det kan bl.a. ses på billedet, hvor vand fra norddrænet omkring Gåsehagevej pumpes ud i indsejlingskanalen ind til Øer Maritime.

Vi er positivt overrasket over, hvor meget vand, der afvandes selv efter en periode med forholdsvis meget lidt nedbør.

Nu kan alle sommerhusejere glæde sig over, at der igen kommer fred i området efter 9 måneders intenst entreprenørarbejde er slut.

Arbejdspladserne er blevet nedtaget, ligesom ”arrene” efter gravearbejdet på veje og stier er blevet reetableret.

I modsætning til højvandsdiget, så blev projektet gennemført inden for tidsrammen på trods af mange opståede genvordigheder under selve processen.

Og allerbedst, så forventer vi ikke, at budgettet er overskredet i nævneværdig grad, udover de få og nødvendige ændringer, der har været undervejs.

Den endelige økonomiske opgørelse forventes at foreligge engang i november, hvorefter opkrævningen hos grundejerne kan udsendes engang i 2026.


Med venlig hilsen

Bestyrelsen1720372605553.png

1720372605541.png


Grundejerforeningen Gaasehage - Klørgrund 7A - 8400 Ebeltoft - Tlf. 24623492