Dræningsprojektet blev endelig godkendt til start i det nye år.
Det har dog hele tiden været aftalt, at projektet først skulle startes i april måned, når dige projektet var færdig.
Dels er det samme entreprenør, som er på opgaven, og dels har færdiggørelsen af dige projektet været
en forudsætning for, at dræningsprojektet kunne startes. Digeprojektet er trods enkelte
udfordringer kun blevet forsinket 2-3 uger. Mandag i denne uge blev de færdige, og i tirsdags
kunne de gå i gang med drænbyggeriet.
Det var oprindelig planlagt, at det nordlige dræn omkring Gåsehagevej skulle starte først,
dernæst det sydlige dræn og til sidst den mindre tilføjelse nederst på Øreflippen. Desværre
er vi løbet ind i nogle problemer med Øer Maritime omkring deres havnebassin. Der har
været frygt for, at vores nordlige dræn ville kunne afvande deres havnebassin, som normalt
ligger 145 cm over havets overflade. Derfor må bygningen af dette dræn afvente en afklaring
mellem os, Øer Maritime og Syddjurs Kommune.
Derfor har vi besluttet at vende rækkefølgen om, så vi starter med nedre del af Øreflippen og
derefter det sydlige dræn.
Allerede i tirsdags gik gravemaskinerne i gang på Øreflippen og forventes at være færdige i
uge 19. Herefter går de efter planen i gang med det sydlige dræn.
De starter på havsiden fra udløbet og lægger/graver en 200 m lang pumpeledning frem til
den ny pumpebrønd for enden af stien i forlængelse af Bjarkes Grund. Når brønd med el og pumpe
er installeret, graver de sig ”baglæns” op ad den nedre del af Bjarkes Grund og videre ad Klørgrund og
Klokkergrund. Til sidst tilsluttes den øvre del af Bjarkes Grund og området omkring Øreflippen.
I hvilken rækkefølge er endnu ikke afklaret.
Det afhænger bl.a. af det kortmateriale, som entreprenøren har fra forsyningsselskaberne.
Ifølge gårsdagens erfaringer har de desværre ikke været retvisende. Bare torsdag den 1. maj
på en strækning af 25 m lykkedes det entreprenøren at grave både et elkabel og en
vandledning over. Ifølge kortmaterialet skulle der slet ikke være noget elkabel i jorden
pågældende sted, og vandledningen skulle være placeret på den anden side af vejen og 6 m
fra det angivne. Sådanne forhold kan give udfordringer og fordyrelser. Og så taler vi slet ikke
om fibernettet!
Fibernettets placering er den helt store udfordring. Vi har allerede konstateret, at nogle
steder ligger kablet op til 7 m fra, hvor det er angivet på udbyders kort. Derfor opfordrer vi de
grundejere, som vil få drænet foran deres grund, til at markere fibernettes placering, hvis
man ved, hvor det er skudt ind til huset. Derfor har entreprenøren sat markeringspinde frem
ved P-pladsen ved Øreflak, som man meget gerne må tage og anvende.
Som en del af – og forudsætning for – drænprojektet er grundejerforeningen gået i gang med
at beskære de grene og buske i siderne af vejene, som vanskeliggør nedgravningen af
drænet. De få steder, hvor drænet skal føres igennem private grunde, vil vi lave en aftale
med de berørte grundejere.
Lige så snart vi har et mere præcist overblik over forsyningsselskaberne linjeføringer, vil vi
orientere om en mere præcis tidsplan.