Rejsning af sag
Efter loven om kystbeskyttelse kan enhver rette henvendelse til amtsrådet med forslag om, at behovet for kystbeskyttelse på en given kyststrækning overvejes.
Den, der henvender sig, skal ikke i den anledning stille depositum eller risikere (alene) at skulle betale sagsomkostninger. Den pågældende har imidlertid omvendt intet krav på, at amtsrådet tager sagen op til behandling.
Hvis amtsrådet finde, at der er rimelig anledning til at undersøge, hvorledes den berørte ejerkreds ser på sagen, afholdes et møde med de sandsynligt bidragspligtige.
Amtsrådet kan anmode Kystdirektoratet om at bistå som sagkyndig under sagens videre behandling, naturligvis navnlig under mødet. Men det beror på amtsrådets egen afgørelse, om man ønsker Kystdirektoratets medvirken under selve sagen. Her må imidlertid erindres om, at Kystdirektoratet – ikke som rådgiver for amtsrådet, men som kompetent offentlig myndighed – skal give tilladelse til ethvert anlæg i kystbeskyttelsesøjemed i henhold til loven.
Det må meget understreges, at Kystdirektoratets opgave under sagen er af rådgivende art. Kystdirektoratet skal og kan ikke forestå egentlige forundersøgelser af konkret art og den direkte projekterig. Noget andet er, at Kystdirektoratet i kraft af dets almindelige erfaring kan skitsere løsninger og standardkonstruktioner på et mere generelt niveau.
Hvis amtsrådet efter afholdt møde bestemmer, at sagen ikke skal fremmes, er dette en afgørelse efter loven, der kan påklages.
3. trin i sagsbehandlingen indtræder, hvis amtsrådet beslutter at fremme sagen.
Den egentlige sagsbehandling
Hvis amtsrådet beslutter, at sagen skal fremmes, påhviler det amtsrådet at tage stilling til,
1. hvilke foranstaltninger der skal udføres,
2. hvorledes udgifterne skal udredes,
3. hvorledes udgifterne midlertidigt eller for længere tid skal finansieres,
4. hvem der skal lede sagen, f.eks. iværksætte forundersøgelser og projektering,
5. om der skal foretages ekspropriation,
6. hvorledes anlæg skal vedligeholdes,
7. hvem der skal forestå løbende foranstaltninger (kystfodring),
8. om der skal oprettes et lag.
Forskudsvis afholdelse af udgifter
Medmindre der er tale om større anlæg, der medfører væsentlige udgifter til forundersøgelser og projektering, vil det praktiske være, at amtsrådet forskudsvis afholder udgifterne i sagens indledende stadium.
Bidragspligt
Bidrag kan pålægges ejere af ejendomme, der opnår beskyttelse ved den foranstaltning, der udføres, eller som i øvrigt opnår en fordel derved.
Ejerne af de direkte beskyttede ejendomme er – som hidtil – den kreds, det primært kan være tale om at pålægge bidragspligt. Som hidtil kan det meget vel tænkes, at der kun er grund til at pålægge denne kreds bidragspligt. Loven begrænser imidlertid ikke kredsen af private ejendomsbesiddere, der kan pålægges bidragspligt, til ejerne af de direkte beskyttede ejendomme, men medtager ejendomme, som i øvrigt opnår en fordel ved foranstaltningen.
Herved tænkes bl.a. på, at en nærliggende strand i velplejet stand i kraft af dens rekreative værdi kan være af direkte økonomisk værdig for ejendomme, der ikke som sådanne er truet fra havet.
Det står amtsrådet frit for at vælge de kriterier, som skal danne grundlag for fordeling af bidragspligten, og at bestemme den indbyrdes vægt, der bør tillægges de valgte kriterier. Som kriterier vil – som hidtil – ejendommens størrelse og værdi samt længde mod kysten være af betydning. For ejendomme, der ikke direkte beskyttes, vil afstand til stranden naturligvis være en væsentlig faktor.
Det kan være velbegrundet, at de offentlige kasser bidrager til et anlægs tilvejebringelse og igangsætning af visse foranstaltninger, selv om de ikke deltager i de løbende, fremtidige udgifter.
Ekspropriation
I mangel af mindelig overenskomst med ejerne af de ejendomme, på hvilke et anlæg skal placeres, eller som det i øvrigt er nødvendigt at råde over på en eller anden måde, kan amtsrådet foretage ekspropriation. Bestemmelserne om ekspropriation i lov om offentlige veje anvendes.